Kommissionens anbefalinger

Rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion er årsag til ca. 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald. Vi lever kortere, end vi burde, og vi er samtidig mere syge, end vi burde være. Mange af os er begyndt at leve sundere, men der er et stykke vej endnu.

Regulering:
1. Tobaksafgiften fordobles i forhold til niveauet i 2009 gennem forhøjelse af stykafgiften, så prisen for en pakke cigaretter bliver ca. 50. Kr. Tobaksafgiften pristalsreguleres løbende.
2. Rygning forbydes indendørs, bort set fra i eget hjem.
3. På alle uddannelsesinstitutioner forbydes rygning på institutionernes område.
4. Der indføres forbud mod synlighed af tobaksvarer på salgssteder.
5. Håndhævelsen af det eksisterende forbud mod salg af tobak til personer under 18 år skærpes.
6. Der indføres billedadvarselsmærkning på tobakspakker.

Forebyggelsestilbud
7. Rygestopkurser tilbydes af alle kommuner. Der lægges ekstra vægt på rekruttering af ressourcesvage og unge. Der udvikles effektive rygestoptilbud, der kan mindske barrierer for at rekruttere disse grupper.
8. Centrale aktører som almen praksis, sygehuse og arbejdspladser tilskyndes til at motivere og henvise til rygestopkurser.

Regulering:
9. Aldersgrænsen for salg af alkohol til unge hæves fra 16 til 18 år. Håndhævelsen af aldersgrænsen skærpes.
10. Uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en alkoholpolitik som offentliggøres.
11. Der indføres forbud mod kommerciel reklamering for alkohol i alle medier.
12. Kommunerne anvender bevillingsnævnenes mulighed for at reducere tilgængeligheden af alkohol på udskænkningssteder, særligt i boligkvarterer og når uddannelsesinstitutioner.

Forebyggelsestilbud:
13. Der udarbejdes en godkendelsesordning for alkoholbehandlingstilbud.
14. Det generelt høje kendskab til genstandsgrænserne fastholdes gennem kampagner Kendskabet til sundhedsskadelige effekter skal øges og mvlrettes sårbare grupper.


Regulering:
15. Kommunerne fremmer hensynet til fysisk aktivitet ved udarbejdelsen af kommune- og lokalplaner. Centrale elementer vedrører fx cykelstier, rekreative og bevægelsesvenlige miljøer og idrætslegepladser.
16. En større del af den statslige og kommunale støtte til den foreningsbaserede idræt målrettes sundhedsfremmende aktiviteter, idet der samtidig tages hensyn til at fastholde frivillig deltagelse mv. i foreningslivet.

Forebyggelsestilbud:
17. Motion på recept skal målrettes og tilbydes personer med specifikke risikotilstande og sygdomme, hvor der er evidens for en sundhedseffekt. Med motion på recept menes sundhedsfagligt superviseret fysisk træning.
18. Børn i 0. til 10. klasse skal være fysisk aktive mindst en time dagligt i skoledagen. Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter udover idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet i frikvarterer.
19. Aktiv transport til og fra skole fremmes i samarbejde mellem forældre og skoler.
20. Ungdomsuddannelserne bør etablere fleksible motionstilbud, der er afpasset elevgruppens motionsbehov.
21. Det generelle kendskab til motionsanbefalingerne skal øges gennem kampagner og målrettes inaktive grupper.

Regulering:
22. Afgiften på sukkerholdige fødevarer fordobles i forhold til niveauet for 2009 svarende til en pris for chokolade- og sukkervarer på 110 kr. pr. kilo og for sodavand på 8 kr. pr. liter. Afgiften pristalsreguleres løbende. Afgiften udvides til at omfatte andre produkter med højt sukkerindhold, der ikke indgår naturligt i kosten.
23. Den foreslåede afgift på mættet fedt udvides til at omfatte mælkeprodukter. Afgiften pristalsreguleres løbende. Der bør ses på muligheden for at overvinde de administrative vanskeligheder forbundet med at indføre en afgift på mættet fedt i kød.
24. Næringsdeklarationer gøres obligatoriske, og produkters indhold af bl.a. mættet fedt og salt angives tydeligt på produktet.
25. Den fælles nordiske symbolmærkning, nøglehulsmærket, indføres og understøttes aktivt.
26. Hvis de svenske erfaringer med brug af nøglehulsmærkning på restaurationsområdet viser sig positive, indføres en mærkningsordning på fast food og take away området.
27. Regeringen og detailhandlen opfordres til i samarbejde at gennemføre tiltag, der mindsker synligheden af usunde fødevarer i detailhandlen.

Forebyggelsestilbud:
28. Muligheden for at etablere en certificeringsordning for sund skolemad og for sund mad i skole- fritidsordninger og dag- og klubtilbud undersøges.
29. Der skal tilbydes gratis frugtordninger på landets skoler.
30. Kommunerne skal stille sundhedsmæssige krav i forpagtningsaftalerne til den mad, der serveres i idrætshallernes cafeterier.
31. Det generelle kendskab til kostanbefalingerne skal sikres gennem kampagner og målrettes grupper med særlige behov.

Forebyggelsestilbud:
32. Der gennemføres informationsindsatser med henblik på at øge befolkningens viden om tidlige symptomer på KOL, diabetes type 2 og hjerte-kar-sygdom.
33. I mødet mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle sikres målrettet tidlig opsporing af de store kronikersygdomme, herunder KOL, diabetes type 2 og hjerte-karsygdom.
34. Sundhedsprofessionelle tilbydes i relevant omfang efteruddannelse vedr. målrettet tidlig opsporing af de store kronikersygdomme, herunder KOL, diabetes type 2 og hjertekarsygdom.
35. Kommunerne opfordres til at øge fokus på forebyggelse af faldulykker hos ældre gennem tidlig opsporing via de kommunale forebyggende hjemmebesøg, visitationsbesøg og den regelmæssige kontakt mellem plejepersonale og den ældre.

Forebyggelsestilbud:
36. Der udvikles og anvendes undervisningsprogrammer med veldokumenteret effekt i grundskolens undervisning i sund levevis.
37. Den eksisterende indsats i forhold til gravide med risikoadfærd videreudvikles og intensiveres, herunder fx tilbud om rygestop, ernængsvejledning, motionsvejledning eller alkoholafvænning.
38. Faggrupper inden for den kommunale sundhedstjeneste opfordres til at samarbejde om tidlig identifikation af risikoadfærd.
39. Tilbud i almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste justeres og mpålrettes inden for de eksisterende ordninger. Det kan formentlig være hensigtsmæssigt at erstatte 3-pårs undersøgelsen i almen praksis med enten et besøg ved sundhedsplejerske til familier med 3-årige eller med en 12-pårs forebyggende sundhedssamtale i den kommunale sundhedstjeneste.
40. Medarbejdere i den kommunale sundhedstjeneste og alment praktiserende læger opfordres til at oplyse forældre, som ryger, om de sundhedsmæssige konsekvenser af at udsøtte deres børn for passiv rygning i hjemmet.
41. Alle grundskoler skal udarbejde alkoholpolitikker i samarbejde med forældrene.

Forebyggelsestilbud:
42. Ud over at arbejdsmiljølovgivningens krav skal overholdes, bør medarbejdere, hvor det er relevant, sikres tilbud om træning med henblik på at øge deres fysiske styrke og kondition for at forebygge nedslidning.
43. Forebyggelsesfondens støtte skal i højere grad målrettes indsatser, der evidensbaseret integrerer KRAM faktorer relateret til sundhedsfremme og arbejdsmiljøforbedringer, herunder særligt med fokus på metoder til håndtering af stress i arbejdet
44. Forebyggelsesfondens formål udvides til at omfatte udvikling af samarbejdet mellem praktisk forebyggelse og forskning for at skabe evidensbaserede modeller for implementering af viden og for at systematisere resultaterne og dermed skabe evidens for fremtidige forebyggelsestiltag.
45. Arbejdsmarkedets parter anbefales at indpå aftaler om gode rammer for sundhedsfremmende, evidensbaseret fysisk aktivitet på arbejdspladsen både som et supplement til arbejdet og som et led i arbejdets udførelse. Det er afgørende, at aftalerne baseres på anbefalinger fra sagkundskaben.
46. Kommunerne opfordres til at støtte virksomheder, der ønsker at prioritere forebyggelse på arbejdspladsen, med viden og praktisk know how.

47. Forskning inden for forebyggelse og sundhedsfremme, herunder i forhold til mindre ressourcestærke grupper opprioriteres, således at de statslige forskningsmidler tilgodeser dette forskningsomrpåde, herunder opslås et program vedr. forskning i forebyggelse af livsstilssygdomme inden for det strategiske forskningsråd.
48. Vidensindsamling inden for forebyggelse og sundhedsfremme prioriteres.
49. Forebyggelsesaktiviteter bør så vidt muligt være evidensbaserede. Udover styrket vidensindsamling ledsages statsligt igangsatte forebyggelsesprojekter af midler til videnskabelig evaluering. Kommuner opfordres til at gå sammen om gennemførelse af undersøgelser på tværs af kommunale forebyggelsesindsatser med inddragelse af relevante forskningsmiljøer.
50. Der sikres løbende kommunal såvel som national monitorering af børn, unge og voksnes sundheds- og sygelighedstilstand og af faktorer, der er af betydning for sundhedstilstanden:
Sundhedsadfærd, sundhedsvaner og livsstil.
51. Koordineringen og samarbejdet mellem kommuner, regioner og almen praksis understøttes gennem etableringen af en let tilgængelig, overskuelig og opdateret information om kommunale sundhedstilbud
52. Der gennemføres konsekvensvurderinger af politiske beslutninger nationalt og på kommunalt niveau, hvor en beslutning formodes at kunne få en direkte og dokumenteret effekt på borgernes sundhed og sygelighed

Forebyggelseskommissionens medlemmer

Kommissionen er sammensat af følgende personer:
• Mette Wier (formand), professor, ph.d., direktør for AKF (AnvendtKommunalForskning). • Carsten Bjerg, koncernchef, Grundfos.
• Morten Grønbæk, professor, dr. med., forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
• Bjarne Ibsen, professor, ph.d., Syddansk Universitet.
• Bo Johansen, regionsdirektør, Region Midtjylland.
• Jane Kraglund, sundhedsdirektør, Region Syddanmark – efter indstilling fra Danske Regioner.
• Thomas Pallesen, professor, ph.d., Århus Universitet.
• Bente Klarlund Pedersen, professor, dr. med., overlæge, Rigshospitalet og Københavns Universitet.
• Erling Friis Poulsen, afdelingschef, KL – efter indstilling fra KL.
• Palle Ørbæk, direktør, dr. med., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.