Motion = bevægelse

Du taber dig ikke ved at sætte et bælte om maven med indbyggede stød (som sælges gennem tv-shop). Du skal bevæge dig.

Maden du spiser er energi til kroppen, men er du overvægtig, tyk, fed så er sandsyngligheden stor for at du indtager for meget energi i forhold til den enegi du forbrænder. Så du skal øge forbrændingen, det gøres ved at bevæge dig mere.

Bevæg dig mindst 30 minutter om dagen for voksne og mindst én time for børn (anbefaler: Sundhedsstyrelsen). Hvis du vil tabe dig, så kom op og bevæg dig en time om dagen. Det kan lyde hårdt og krævende, og det er det også indtil det er blevet en vane, for mig krævede det daglig motion i to uger inden det var blevet en vane.

Selvom du ikke kan overskue en halv eller en hel times motion om dagen, så husk at alle studier viser, at selv en lille indsats, både hvad angår intensitet og hyppighed, betyder en markant reduktion i din sunhed. Så kom igang nu.

30 minutters fysisk aktivitet om dagen er det der skal til, for at forebygge de vestlige livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og visse former for kræft. Derudover styrker motion også immunforsvaret og letter depression og angst.


Faktisk er risikoen for at dø af inaktivitet lige så stor som risikoen for at dø af rygning, viser forskningen. Mellem 20 og 30 procent af danskerne bevæger sig i dag så lidt, at det går ud over sundheden.

Husk: Lidt har også ret; men det er godt at bevæge dig i længere perioder, sådan kroppen får lov til at arbejde og pulsen kommer op.

Hvilken motion skal jeg gøre?

Den bedste motion er løb og svømning; men svømmehaller er overfyldte og har åbningstider, og man kan være så fed, at man ikke kan løbe. Fx. har jeg selv været så fed, at mine ankler gjorde for ondt efter undre eet minuts løbetid. I stedet for at opgive, så skal du motionere på andre måder.

Personligt startede jeg med at gå ture. 30 - 40 minutter lange ture. Det giver langt mindre end løb og svømning, men det giver meget mere end at sidde i sofaen. Så kom igang.

Cykling er også en fin starter motion. Alt efter tempo kan du forbrænde mere ved at cykle end ved blot at gå. Cykling er ikke så belastende for dine ben, da de ikke skal bære hele din vægt, som ved løb. Så hvis du ikke er så fed/overvægtig at du fysisk ikke kan cykle, så kom i gang.

Cykler en voksen person i moderat tempo i een time forbrændes der ca. 2.000 kJ. Med et dagligt energibehov på rundt regnet 10.000 kJ for en voksen har transportvaner stor betydning for den daglige motion og sundheden.


Personligt havde jeg ikke cyklet i 8 - 10 år inden jeg i 2008 købte en cykel. Det første år blev der cyklet under 600 km. samlet. Men det er kommet mere gang i den i 2009, og fra slutningen af marts 2009 har jeg cyklet 20 km eller mindst eetime om dagen. Det tog knap 14 dage, hvor jeg tvang mig på cyklen til jeg havde følelsen at jeg ville ødelægge mit vægttab og svigte mig selv, hvis jeg ikke tog af sted på min cykeltur.


Lav små øvelser / bevægelser

Små øvelser kan overtid have stor indflydelse. En eller to er ofte let, selv hvis man er fed; men blot at lave 10 ens øvelser i træk i ensformigt tempo er krævende. Så forsøg at lave 10 ens øvelser ad gangen. Hvis du kan klare mere, så lav nogle andre og kom tilbage til den samme øvelse igen.

• Lav 10 mavebøjninger. Hvis du ikke kan lægge ned, så bøj dig ned til en 90 graders vinkel i stående tilstand.

• Lav høje benløft

• Armstrækninger (armbøjninger) er ofte blandt de sværeste øvelser at lave; men forsøg dig.

Nogle hurtige råd

• Tag altid trappen, hvis muligheden er der

• Cykel/gå til arbejde, supermarkedet, kiosken etc.

• Gå til og fra bussen og stå evt. af en gang eller to for tidligt

• Cykel en lille omvej til og fra arbejde

• Gør tingene stående. Tal f.eks. i telefon stående/gående, stå op ved skrivebordet etc.

• Gå hen til din kollega med en besked frem for at sende en email

• Læg fjernbetjeningen på hylden, såer du tvunget til at rejse dig

• Leg med dine børn


DR Sundhed Få tid til motion i en travl hverdag
FPN Krop og velvære 11 myter om motion
Videnskab Børn er overvægtige før de bliver stillesiddende
Politiken Hjernen vokser, når man løber