Søvn er vigtigt - også for vægten

Da jeg voksede op havde min mor et kassettebånd med en julehistorie om en dreng, som blev lagt til at sove af sin mor med ordene: "Sov godt og drøm sødt om nisserne". En kort sætning, der den dag i dag fylder mig med varme og omsorg. Nisserne er overtro; men det første del med at sove godt er der videnskabelig påvisninger af er vigtigt - også for vægten.


Følgende tekst er fra Kom sovende til succes.
“Søvn er ikke en luksus, den er en nødvendighed for at fungere optimalt,” siger dr. James O’Brien, lægelig direktør i Boston SleepCare Center i Waltham, Massachussets.

Under søvnen katalogiserer hjernen den forgangne dags oplevelser, præparerer/renser hukommelsen og udløser hormoner, der regulerer energiniveau, humør og mental skarphed. For at kunne føre dette arbejde til ende kræver hjernen syv til otte timers søvn. Når den får mindre, går det ud over koncentration, kreativitet, humørregulering og produktivitet.

For at indse hvorfor den rigtige dosis lukkede øjne er så vigtig for præstationsevnen, hjælper det at vide, hvordan søvnen fungerer.

En sund søvn er opdelt i en cyklus med fire stadier. Mens vi passerer gennem stadierne 1 og 2, kobler vi i stigende grad verden fra, indtil vi når den dybe søvn, som indtræder på stadie 3. Under den dybe søvn daler både hjerne- og kropsaktivitet til deres laveste punkt under hele den normale cyklus, og blodet bliver omdirigeret fra hjernen til musklerne.


Fjerde og sidste stadie har navn efter de hurtige øjenbevægelser – REM (rapid eye movement), som er det mest karakteristiske træk. Endvidere bliver vores hjerne yderst aktiv under REM-søvnen, faktisk mere aktiv end når vi er vågne. Det er også på dette stadie, at vi drømmer.

I løbet af en god nats søvn gennemløber vi denne cyklus tre eller fire gange, hvor hver er af en varighed på 60 til 90 minutter.

Det arbejde søvnen udfører
Den dybe søvn er vigtig for kroppens fornyelse, den hormonelle regulering samt væksten. Uden den dybe søvn er man mere tilbøjelig til at blive syg, føle sig deprimeret og tage mere på i vægt end godt er.

Ifølge en søvnundersøgelse (“Sleep in America”), som National Sleep Foundation har foretaget i 2008, har de personer, der sover mindre end seks timer om natten i løbet af en arbejdsuge, en signifikant større sandsynlighed for at komme til at lide af fedme end de, der sover otte timer eller mere (41 procent mod 28 procent).


Undgå koffein. Skær al koffeinholdig kaffe, the og sodavand væk helst fra 10 timer før sengetid – det gælder i øvrigt også chokolade. Når du sover, så vær 100 procent indstillet på det.

---
Berlingske Nyhedsmagasin nummer 13. 3. april 2009 citat slut


Undlad at spise inden du skal i seng. Jeg har ikke fundet noget præcist råd for hvor mange timer inden du skal sove, som du skal stoppe med at spise; men fire timer før er en fin tommelfingerregel. Helt personligt har jeg den regel, ikke at spise efter midnat. Måske det lyder sent, men når jeg ofte er vågen til klokken 4 - 5 skal der faktisk anstrængelse til når man er madelsker.